Víkingr

— Foredrag —

Vikinger nu

I Skandinavien befinder vi os midt i vikingetiden.

Du kan måske ikke se det, og ryster måske på hovedet og tænker “Sludder og vrøvl – det var mange år siden”.

Men når du ser det lidt udefra, den besynderlige skandinaviske opførsel, de skandinaviske navne, og gravhøje fra jernalderen alle vegne, så begynder du måske at tænke: “Det er her stadig!”.

Vi vanhelliger ikke altre, brænder klostre og tager munke som slaver mere. Vi har fundet mere raffinerede måder at udtrykke vores respektløshed.

En definerende del af vikingekulturen er en vis grad af ringeagt og nådesløs rationalitet. Offentlige kram og kys, amning og obduktion af giraffer er ikke normalt i de fleste andre lande. De anser os for at være barbariske.

Alligevel finder man de skandinaviske lande i toppen af listen når udvikling måles: Lykke, uddannelse, ligestilling, ateisme, sundhedsvæsen, arbejde-fritid-balance, social tryghed og vedvarende energi.
World Economic Forum og Forenede Nationers årsrapporter ligner fanbreve til Skandinavien.

Vi diskriminerer ikke medfødte egenskaber (som køn, hudfarve eller sexuel orientering), men aktive valg (politiske og religiøse overbevisninger) bliver altid udsat for debat og satire, i ord og kunstneriske udtryk.

Vikingernes måske mest definerende evne er tilpasningsevne, som hvordan vi gik fra Forn Siðr gennem kristendommen til ateisme, fra fuþark til det latinske alfabet og fra skurke til dyd, uden at miste vores specifikke karakter på vejen.

Det hænder at nogle faktisk bliver oprørte over vores mangel på finfølelse. De skal være så hjerteligt velkomne til at brænde vores flag, biblen og grundloven, og et billede af dronningen.
Ingen kommer rigtigt til skade, så det er okay.

I virkeligheden er vi jo stadig vikinger.

Viking er ikke en etnisk gruppe, en religion eller en forening. Der er noget udefinerbart i kulturen og landskabet, og det påvirker os; selv dem, hvis forfædre indvandrede for kun få generationer siden, og de hvis kendskab til historien er chokerende fejlbehæftet og mangelfuld.

Min yngste datters børnehave hed Midgården, hendes klassekammerater havde navne som Erik, Harald og Astrid, og hun lærte hvad jeg har lært, og hvad hendes egne børn kommer til at lære: Tordenen er Þhórr (Thor) der bruger sin hammer, Mjölnir.
Hun navngiver næsten alting, som hendes iPhone, cykel, potteplanter og smykker.
Hendes farmor gik altid med Mjölnir i en halskæde, selv i kirke. Ikke for at provokere, men fordi det er helt normalt her.
Farmor er død nu, og vi tænder lys foran en runesten.
Ikke alle gør det, men der er ikke specielt opsigtsvækkende.

I december 2021 blev jeg inviteret til at lave en udstilling på Strøget i København med titlen “Imagine Modern Vikings”.
“Kultur-konservativ” var et varmt emne, og idéen var at udforske hvordan Danmark ville have set ud, hvis vi havde været mere kulturkonservative i jernalderen, da Danmark blev skabt.
Måske havde vi beholdt runerne og asetroen.
En masse research og lidt fotoretouchering. Jo mere research vi lavede, jo mere meningsløst blev det.
At være kulturkonservativ er i realiteten det modsatte af at være viking. Vikingernes succes har altid været drevet af tilpasningsevnen.
Du behøver ikke at forestille dig moderne vikinger: Bare kig dig omkring. Det er lige her, lige nu.

Kun få skandinaver vil skrive “Viking” på deres visitkort eller Facebook profil, men vi kalder stadig kristmesse for “Jul”, og taler om Þhórr når det tordner.

Man kan ikke undslippe.

🇩🇰 🇳🇴 🇸🇪 🇮🇸 🇦🇽 🇫🇴 🇫🇮

Det kristne kors dominerer alle de skandinaviske flag, men man finder ikke mange troende. Man finder heller ikke mange lande med flere kvindelige og/eller homoseksuelle præster end her.

Naturligvis tror vi heller ikke på aser og trolle mere, men de er alligevel overalt hele tiden.

VIKINGER ER IKKE

Vikinger var – og er – ikke racister.
Vores forfædre i jernalderen spekulerede ikke over etnicitet.

Vikinger er ikke anti-kristne.
I det meste af den historiske vikingetid var de fleste vikinger kristne.
Nu er de fleste ateister.

Vikinger tager ikke hensyn til meninger og tro.
Dine tanker og din overbevisning er ikke hævet over kritik og latterliggørelse.
Vi er ikke imod Jesus, Muhammed eller Buddha, men vi forbeholder os retten til at gøre grin med dem.

Vikinger er ikke ivrige efter at dø med ære.
Døden er noget, vi undgår, så længe det giver mening.

Vikinger er ikke nødvendigvis tatoverede.
I den historiske vikingetid beskrives Rus-vikinger som tatoverede med blomstermønstre, mens danskerne overhovedet aldrig er blevet beskrevet som tatoverede.
I de senere år er tatoveringer blevet meget populære med vikinge-inspirerede motiver, Vegvisir, runer mv.

Ikke alle blondiner.
Ifølge DNA-forskere er der nok flere blonde skandinaver nu end i den historiske vikingetid.

Blodtørstige psykopater.
Jernalderens vikinger var hypervoldelige i en hypervoldelig tidsalder.
Frygt ville ofte få potentielle ofre til at betale for at flygte.

Vikinger var – og er – ikke racister.
Vores forfædre i jernalderen var fuldstændig uvidende om etnicitet.
(Læs mere her).

Vikinger er ikke anti-kristne.
I det meste af den historiske vikingetid var de fleste vikinger kristne.
Nu er de fleste ateister.

Vikinger tager ikke hensyn til meninger og overbevisninger.
Dine tanker og din overtro er ikke hævet over kritik og latterliggørelse.
Vi er ikke imod Jesus, Muhammed eller Buddha, men vi forbeholder os retten til at gøre grin med dem.

Vikinger er ikke ivrige efter at dø til ære.
Døden er noget, vi undgår, så længe det giver mening.

Vikinger er ikke nødvendigvis tatoverede.
I den historiske vikingetid beskrives Rus-vikinger som tatoverede med blomstermønstre, mens danskerne overhovedet aldrig er blevet beskrevet som tatoverede.
I de senere år er tatoveringer blevet meget populære med vikinge-inspirerede motiver, Vegvisir, runer mv.

Ikke alle blondiner.
Ifølge DNA-forskere er der nok flere blonde skandinaver nu end i den historiske vikingetid.

Blodtørstige psykopater.
Jernalderens vikinger var hypervoldelige i en hypervoldelig tidsalder.
Frygt ville ofte få potentielle ofre til at betale for at flygte.

Det er ikke en simpel historie...
Læs bogen Vikingologi for at få alle detaljerne.

Læs bogen Vikingology for at få alle detaljerne.

Vikinger er ikke Luk

Historien

Ifølge Lene Melheim fra Kulturhistorisk museum i Oslo begyndte vikingetiden for 2500 år siden.

Ifølge de Anglo-Saxiske krøniker begyndte det den 8. juni 793 e.Kr., med angrebet på Lindisfarne kloster.

I virkeligheden eksisterede begrebet ”vikingetid” først i 1873, hvor det stod på forsiden af hæftet ”De Danskes Kultur i Vikingetiden” af arkæolog, historiker og politiker Jens Jacob. Asmussen Worsaae.

Da alle de skandinaviske lande havde tabt krige og territorium inden for det sidste årti, var der trang til fornyet national stolthed, og konceptet spredte sig som en steppebrand i Danmark, Norge og Sverige.

Så vikingetiden startede 500 f.Kr., 790 e.Kr. eller aldrig; du bestemmer selv.

“Viking” er et begreb, vi har pustet op i retrospekt, og ændret gennem årene.

Jernalderens vikinger omtalte sjældent sig selv som “vikinger”, og de havde ingen anelse om, at de levede i “vikingetiden”.

Der findes to forskellige stavemåder i Skandinavien af sen jernalder: “Vikingu” og “Vikingr”.

Den første er et verbum, en handling, som i runestenen, der lyder “Han døde i Vikingu på den vestlige rute.” [VG 61]

Det andet er et navneord, en titel, ligesom runestenen, der lyder “Tóki the Vikingr, rejste stenen (…)” [SM 10]

Ordet optræder igen i de Anglo-Saxiske krøniker, hvor der står “Nordboerne kom som vikinger”.

I dag betyder “viking” simpelthen skandinavisk.

Vikinger var forn siðr (“de gamle måder”, hedenske) indtil ca. 1350, men begyndte at konvertere til kristendommen i ca. 700, så der er en overlappende overgangsperiode på ca. 650 år.

I øjeblikket er de fleste medlemmer af Folkekirken af traditionelle årsager, men de facto ateister.

Der er kun et meget lille mindretal af officielle forn siðr medlemmer, men Asetro (nordisk hedenskab) er officielt anerkendt som en religion i alle skandinaviske lande.

Så langt tilbage vi kan spore har skandinaver interageret med samere, frisere, angelsaksere, finner, slaviske folk osv., og fra omkring år 750 har vi talrige historiske beretninger om handel, plyndring, slaveri, rejser, ekspeditioner og immigration. Verden kom til Skandinavien, og vikingerne kom til verden.
Det er det, vi kalder “Den store nordiske ekspansion”.

De fleste krøniker og sagaer er meget upålidelige som beretninger om faktiske begivenheder og personer, men de giver os ubestridelig indsigt i alliancer, konflikter og relationer.

At læse de Anglo-Saxiske krøniker er lige så oplysende som at læse enhver engelsk avis i dag; et par fakta, masser af meninger og mest bullshit.

Vi ved med sikkerhed, at især tre ting gjorde vikingerne meget succesrige i en verden i hastig forandring, i sen jernalder og tidlig middelalder.

Forfængelighed og renlighed gjorde dem modstandsdygtige over for mange sygdomme, der dræbte mennesker i resten af Nordeuropa, især små børn.
Den overlegne skibskonstruktion gjorde vikingeskibene hurtige og alsidige.
Vigtigst af alt tilpasningsevnen, da vikingernes kultur var baseret på traditioner frem for institutioner. Når de blandede sig med andre etniske grupper, skiftede navne, mode og religion, ville ingen slå dem i hovedet med en bog eller et sæt regler, der fortalte dem, at de ikke skulle. Tværtimod: Vikingerne i jernalderen havde ingen begreber om etnicitet, nationalitet eller religiøs loyalitet.

Med fremkomsten af store imperier omkring Skandinavien ændrede vikingerne sig fra røvere til imperiumbyggere, med Nordsøimperiet i vest og Kievan Rus i øst.

Vikingelandene blev officielt kristne, mens ekspeditioner gik så langt som til Vinland (L’Anse aux Meadows i det nuværende Canada) og Bagdad i det abbasidiske kalifat.

Nogle vil sige, at vikingetiden sluttede med kristendommen, nogle ville sige, at den endte med vikingerigernes sammenbrud, og nogle ville sige, at den aldrig sluttede.

I den anglo-centriske fortælling sluttede det den 25. september 1066 ved slaget ved Stamford Bridge, men uden for England var det langt fra slut, da den Varangiske garde i Miklagarðr (Konstantinopel) stadig rekrutterede hele skibsladningen af vikinge-lejesoldater.

Nu er hverdagene opkaldt efter aserne, vi pynter i december med gran og frugt til ære for naturånderne, og vi bruger gamle nordiske ord som “træls”, “jul”, “jätte” (på svensk) og tusind mere.

Du kan få et overblik på siden Tidslinje.

Få hele historien – læs bogen Vikingologi.

Bogen

Få svar på alle dine spørgsmål, få hele historien og alle de små detaljer, der tegner hele billedet.

“Vikingologi” er bogen, du skal have på dit natbord.

I boghandlere fra 10. november 2023.

220 sider

(In English?)

Hvad koster 20, 50 eller 100 eksemplarer? For at bestille en stak til dine medarbejdere, en kasse til din butik eller en bunke til at vikingisere verden, ring +45 31 50 20 15 eller send en mail på hej@viking.gl

UDSTILLINGEN

I 2021 blev jeg inviteret til at lave en udstilling på Strøget i København, kaldet “Imagine Modern Vikings”.

Formålet var at udforske, hvad der ville være sket, hvis vikinger i den sene jernalder havde været mere kulturkonservative.

Vi ville måske have beholdt forn siðr (asetro), fuþark (runer) og måske et par ekstra designdetaljer, men det er i bund og grund det hele.

Tilpasningsevne er trods alt nøglefaktoren, der gjorde vikingerne fremgangsrige.

Under research- og designfasen kom vi til den konklusion, at det stadig er her, det er overalt omkring os, og det er unægtelig i vores skandinaviske identitet.

Udstillingen var sponsoreret af Jorcks Ejendomme.

ᚠᚢᚦᚨᚱᚴ – Runerne

Ikke alle bogstaver fandtes i rune-alfabeterne, så nogle bogstaver kan dele en rune.

“:” er:brugt:til:adskillelse:ord.
For at oversætte skriv fonetisk: Michael = Mikal = ᛘᛁᚴᛅᛚ

Dansk og norsk alfabet (ca. 900 evt. – nutiden)
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

Svenske alfabet (ca. 900 evt. – nutiden)
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÅÄÖ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzåäö

Islandske alfabet (ca. 900 evt. – nutiden)
AÁBDÐEÉFGHIÍJKLMNOÓPRSTUÚVXYÝÞÆÖ aábdðeéfghiíjklmnoóprstuúvxyýþæø

Ä/ä = Æ/æ
Ö/ö = Ø/ø
Ð / ð = Blødt D, som i “Astrid”.
Þ/ þ = Th som i “thank you”.

Bemærk, at der er store overlapninger i brug, og alle har gennemgået ændringer gennem årene.

Konverter til Yngre Fuþark

ᚠᚢᚦᚨᚱᚴ:

Ældre Fuþark >>

Vil du have dette på din side?

I Piræus i det sydlige Grækenland havde nogle fyre lyst til at riste runer ind i en løvestatue. Desværre er teksten svær at læse nu, tusind år senere:
“… de ristede, troppernes mænd … men i denne havn ristede mændene runer til minde om Haursi, en … livskraftig bondemand … svenskere arrangerede dette på løven … Han faldt, før han kunne få betaling.
Tapre mænd ristede runerne …
Ásmundr ristede … runerne, de Áskell … Þorleifr … og …”

I Hagia Sophia i Istanbul er der fundet tre stykker graffiti.

“Arinbárðr ristede disse runer.”
“Halfdan”
“Árni”

Hos kunstner Bjarne Frøslev kan du købe en rigtig runesten med egen tekst, fx “jeg bjarne din morfar og eva din gudmor har ristet denne rune i anledning af Haralds fødsel i året totusinde og seksten”.
ᛁᛁᚴ ᛒᛁᛅᚱᚾᛁ ᛏᛁᚾ ᛘᚬᚱᚠᛅᚱ ᚬᚴ ᛁᚢᛅ ᛏᛁᚾ ᚴᚢᛏᛘᚬᚱ ᚼᛅᚱ ᚱᛁᛋᛏᛁᛏ ᛏᛁᚾᛁ ᚱᚢᚾᛁ ᛁ ᛅᚾᛚᛁᛏᚾᛁᚾᚴ ᛅᚠ ᚼᛅᚱᛅᛚᛏᛋ ᚠᚬᛏᛋᛁᛚ ᛁ ᛅᚱᛁᛏ ᛏᚬᛏᚢᛋᛁᚾᛏᛁ ᚬᚴ ᛋᛁᚴᛋᛏᛁᚾ
Se dem her: design-of-the-past.dk