Hvis du tilfældigvis var en outsider i dit samfund, i jernalderen, og drømte om at komme ud derfra, kunne du være heldig, hvis vikinger kom gennem byen.
På de mange lange rejser ned ad Dnepr-floden ville skibene ofte miste besætningsmedlemmer af en række årsager, og de ville være mere end villige til at erstatte det tabte mandskab med en lokal outsider.
Talrige gravfund og yderligere DNA-test afslører dette, og beviserne er overvældende.
Læs indlægget om papkassearkæologi for mere afklaring.
Intet tyder på, at der har været forskel i rangorden afhængig af oprindelse.
For vikingerne gav etnicitet, nationalitet og religiøs loyalitet ingen mening, og de lokale outsidere har ofte været mere end parate til at tilegne sig vikingens sprog og særegne kulturelle karakter.
De fleste herskere i den sene jernalder og tidlige middelalder var tyranner. Hvis en gruppe vikinger ville forsøge at erobre et område, ville nogle selvfølgelig se dem som en meget frygtet fjende, mens andre ville se på dem som befriere.
Med en skarp sans for at lokalisere den marginaliserede befolkning og indgå nye alliancer kunne 800 vikinger besætte et helt land på få måneder.
For potentielle allierede var vikingerne kendt som retfærdige, heroiske, gæstfrie og medbragte denne mærkelige måde at inkludere alle i beslutningstagningen (ting, det der i dag er kendt som et bestyrelsesmøde eller et parlament).
For potentielle fjender var vikingerne kendt som blodtørstige frygtløse galninger, der ikke efterlod andet end aske og voldtagne døde kroppe i deres kølvand.
Det er to ret gode ry at lægge på bordet; “Er du med os eller imod os? Bare tag dig tid…”
Vikingegrave i England, Irland og Skandinavien indeholder skeletter af mennesker, der levede som vikinger, i et vikingedomineret område, men tydeligvis født og opvokset et andet sted, som nutidens Ukraine.
Deres helbred gennem hele livet har været godt, og den måde de var klædt på, tyder på, at de ikke var slaver og aldrig havde været det.
Omkring år 1000, hvor kristendommen dominerede, og med opfindelsen af nationalstaten, dukker fortællingen om “etnicitet” op, og scenen ændrer sig noget.
