Når talen falder på nordisk mytologi tænker de fleste på aserne i Asgarðr, men mytologien indeholder meget mere end Óðin, Þórr og Freyja.
Her i Miðgardr findes en stor mængde skabninger som folk stadig taler om, og i mange tilfælde siger de tror på (fauxfaith = påstået tro).
Der er trolde, som findes overalt i naturen, og som trækker på både medfølelse og frygt. Store, stærke, og stærkt misforståede psykisk sårbare væsener, som bare gerne vil være i fred. Foruden på Bornholm, hvor én af troldene – Krølle Bølle – er blevet alles yngling, og bruges til at sælge både campingpladser, is og færgebilletter.
Mange steder i Norge, Sverige og Island er der klipper med antydningen af trold i sit udtryk, og mange mener at det er trolde som ikke nåede ned i deres huler, og blev forstenede af dagslyset.
Elvere, eller álfur, har også en plads, og bliver ofte oversat til Disney’ske elvere. Dermed har vi et billede af Klokkeblomst fra Peter Pan, med en sød kjole og vinger. Men selvom Island er fuld af små “dukkehuse” – álfhol – er meningen ikke at de skal bo i dem, men blot fortælle, at der bor álfur i området. Álfur er lige så store som mennesker, og ligner mennesker til forveksling, og når man kører bil i Island kan man risikere at en person står og tomler midt ude i ingenting, og beder om at blive sat af midt ude i ingenting, hvor der hverken findes bygninger eller andre mennesker. Det er nok en álfur.
I Danmark, Norge og Sverige findes der nisser på alle gårde (oftest på loftet eller i laden), og omkring Jul forventer de at blive serveret risengrød. Giver man dem intet vil de straffe gårdens beboere; mennesker eller husdyr kan blive syge, ulykker kan ske, og det kan blive en rigtigt dårlig jul.
Samtidigt pyntes der op med nisser inde i huset – sommetider hele nisselandskaber med et spejl som sø de små figurer kan skøjte på, og vat som sne.
Alle disse skabninger har to funktioner: Enten som metaforer for sindstemninger og psykiske tilstande, eller som en påmindelse om at arbejde med naturen – ikke imod den.