Víkingr

I tv-serien Vikings (History Channel/Netflix) ser vi flere menneskeofringer.
“Sendebude til aserne”.
Og jeg forstår det fuldstændig! Det giver smag og krydderi til oplevelsen.
Men ofrede vikingerne i den sene jernalder/tidlige middelalder virkelig mennesker?
Det er klart, at fraværet af bevis ikke er bevis for fravær, men når vi ser på de samtidige kilder, er svaret “sjældent”.
De munke og udsendinge, der har skrevet om vikingerne, var ikke ligefrem fans, så hvis de kunne rapportere om menneskeofringer, ville de have gjort det.
Den Anglosaksiske krønike nævner det ikke med et eneste ord, og det gør ingen af de andre krøniker heller.
Men Adam af Bremen antyder, at det sker i Uppsala.
Det er dog meget usandsynligt, at han selv har besøgt Uppsala.
Det bringer os til Ibn Fadlan, som var vidne til en vikingebegravelse i Volga-området.
Her bliver en kvindelig slave voldtaget og dræbt, for at følge sin herre i efterlivet.
Resterne af en brønd er fundet i Danmark, hvor en række små børn tilsyneladende er blevet kastet ned i. Skeletterne viser tegn på vold, men det er svært at afgøre, om volden dræbte dem, eller blev udført efter deres død. Så vi ved ikke, om de var ofre for en sygdom eller bare tilfældigt udvalgt til at blive ofret.
Kvinden i Oseberg skibet er ikke alene, og meget tyder på at den anden person er blevet “medbegravet”, for nu at udtrykke det diplomatisk.
Forn siðr-troen havde stor vægt på ofringer, da man ville bestikke aserne for at hjælpe en, og tusind år før den historiske vikingetid (300-1350) var det mere eller mindre almindeligt at ofre slaver i den lokale mose.
Så jeg tror, det er sikkert at sige, at det skete, men tro mig, når jeg siger, at det ikke var udbredt.
Hvis engelske eller frankiske munke havde kendt til dette, har jeg meget svært ved at forestille mig, hvorfor de ikke ville nævne det i deres udførlige skrifter mod vikingerne. Forestil dig, at du laver en smædekampagne mod nogle mennesker, i det omfang, hvor du forbander dem for at være for forfængelige og rene, men glemmer at nævne, at de ofrer mennesker…