Med ny teknologi bliver langt de fleste arkæologiske “udgravninger” og opdagelser nu gjort i papkasser fundet i museumsmagasiner.
Dendrokronologi, bioarkæologi, CT-scanninger, kunstig intelligens og nøjagtig 3D-printning gør gamle fund interessante genstande til yderligere undersøgelser.
Du er hvad du spiser, og alt hvad du spiser og drikker bliver logget i din krop. Kalcium i gårsdagens morgenmadsbacon vil være morgendagens erstatningsceller i dit skelet.
Især isotopforholdets variationer af strontium og oxygen vil inkorporere ret specifikke geografiske signaturer i din krop.
“Jeg var i Spanien i et par uger; det er blevet en del af min krop”. Ja, det er det bogstaveligt talt!
Hvis vi laver et tværsnit af en prøve af dit skelet, vil skiver afsløre, hvor du har boet hele dit liv: Birka 15 år, Holmgarð 2 år, Kiev 6 måneder, Miklagarð 5 år, Kiev 3 år, Ribe 3 år, Jórik 2 år…
Tænder vil bekræfte, hvor du er vokset op, og den hurtigst voksende del af din krop – dit hår – vil tilføje en meget specifik rejselog fra det sidste år eller deromkring: Jórik 3 måneder, London 1 måned, Jórik 2 måneder, Repton 1 uge .
Skeletter, tænder og hår vil i mange tilfælde holde i tusinder af år, hvis de begraves i god jord.
Nu er det muligt at adskille mandlige og kvindelige kromosomer i DNA, så forskere, der troede, at befolkningen i Island for det meste var renracede efterkommere fra Norge, i princippet indavl i flere generationer, fandt ud af, at det viste sig at være fyre fra Norge, der lavede en lille afstikker til Irland og hentede nogle tøser, inden de slog sig ned på Island.
For nylig identificerede den norsk-engelske arkæolog Doctor Cat Jarman nogle halvædelsten fra en vikingegrav i Repton, England, som kun kan findes i Gujarat i Indien. Ved at skabe denne beviste forbindelse på tværs af kontinentet, udløste det en ny interesse for rusvikingernes rejser og erobringer og fik hende til at skrive bestselleren “Flodernes konger“.
I Riksantikvarieämbetet i Stockholm har Laila Kitzler Åhfeldt udviklet en metode til at identificere stenhuggere af runesten ved at scanne runestenene, og stort set bruge samme slags software, som du ville bruge til at genkende fingeraftryk, men i 3D.
Hver hugger har sin egen rytme og stil i sin muskelhukommelse, og det afslører de indgraverede runer.
Sådan ved vi, at Ravnunge Tue, der har lavet begge Jellingsten, også har lavet Læborgstenen [SJy37] og et par stykker til.
Med al den nye teknologi kan vi dybest set spore tingene tilbage til en nøjagtig dato og sted, og besvare alle spørgsmålene: Hvorfor, hvordan, hvor, hvornår, hvem og hvorfor ikke.
Vi elsker alle en god detektivserie på tv, der giver lidt personligt drama, skjulte spor, masser af løgne og den smarte detektiv, der metodisk vil filtrere al støjen fra og finde sandheden med en overflod af beviser. Endnu mere imponerende, når det er en “kold sag”.
Arkæologi kan gøre dette: Løse 1000 år gamle “cold cases”.